Blue Fancy eller Grå -som hun kaldes - er en super dejlig pony med masser af erfaring. En pony med power og skøn personlighed. Hun er cool, modig og kigger aldrig på noget. Hun er hurtig på en springbane og er tit med i placeringerne, også selvom man kun rider efter en fejlfri runde. Hun rides af nuværende rytter i MB til stævner og springer nemt MA til træning. Har med tidligere ejere gået flere Baltic Cups og hold DM. Hun har tænding på en springbane, men bliver ikke dum eller laver ballade og kan altid nemt stoppes. Hun er vel redet og ridelig og nem og rolig i al omgang, det være sig til stævner, på staldgangen, ved vask, klipning og læsning. Hun kan rides på tur alene og med andre og går meget gerne i vandet. Hun er passet med smed, vaccination, herpes vaccine, tænder, ormekur, massør mv Hun er kælen og elsker opmærksomhed og sætter pris på godt med fold tid, hvor hun kan gå alene og også nemt med andre heste. Vi sælger hende kun til hjem med 100% hestekyndig opbakning. Sælges med alt udstyr.